Solaris





Indledning

Formens sanser blevet til dine hænders tegn 
 
De rejser i dig som fuglen                      i flugt fra et projektil
 
                          Det er ikke synet i dit øje –
 
               der ser  tingenes fordærv
 
En sødlig lugt af opløsning
 
                og en død    opvækker dig til Solaris...
 
 
En syl af smerte
 
fra rosens torne         skyder en vej
 
ud af dine  blodårer   - for at nå lyset
 
Du sidder med lyset i mørket
 
og er på vej op…
 
1.
Et barn skriger  fjernt  fra et sted  i  mørkets hav
 
                                           Skriger      efter dig
 
             Det er det barn  du engang forlod  
 
alt for tidligt
 
og  alt for sent     nåede at løsrive fra  dig 
 
 
Tynget  af tingenes uharmoniske sammenstilling
 
i forhold til dit frie  valg!      -----  Du måtte være til  
 
eller
 
                                          Du måtte blive?
        
                         eller                    Du måtte give op? 
 
Det  blev  dit  frie valg     senere i dit liv
 
                              Valget gør nu  krav  på dig 
 
Valget blevet som en  tydning           af enten at være
 
Eller ikke at  være...
 
Bortkommet i Solaris bevidsthed
 
uden at vide  hvorhen                      
 
                   er du som en fortabt
 
og med livet for længst          givet bort
 
            med din død   i afgift  
 
  den følger dig som hunden
 
                     Den kender dig - kun alt for godt  til at den vil lade 
 
dig i stikken        følger du den! -       så vil dit følgeskab
 
 måske bliver til din redning 
 
                          fra at skulle dø  -   
 
           ved ikke at have været liv       
 
                             men dø i værdighed  
af for meget liv   Solaris er i dine hænder                      som lyset er i dig
 
En undergang
 
og en planet       - fødes i dig
 
Hentet ud af dette nu   - er din frelser  blevet  til   dig   Sender dig et svar  båret på  elskovens jomfruvinger  
Nær  lyset  blevet til  dit pas
 
Eliksir  giver jeg dig  i en benådning
 
og herfra   er begyndelsens til  liv  indlagt
 
i nogle usynlige spor  
 
Den vil fører dig tæt til  kærlighedskilden
 
DEN EVIGE -
 
(Siempre Amor Y Siempre Viva)
 
Hastigt af sted        med blodets formidler 
 
i alkymiens usynlige form -
 
Af sted   som ikke form af tid
 
 mere  som sanser  rejsende 
 
i ingen form af  tid...
 
 
Uden for altings ikke tid - : -
 
ER SMERTEN - DIN TID... I OPSTANDELSE --- 
 
bragt til dig   med din  elskovs Eliksir...  
-: - Jeg elsker dig   som det elskede i mig
 
                            der finder mere
                           
                            og mere  af dig   i mig
 
Det der er dig
 
og det er uundgåelig også det 
 
 der engang  skal blive til dit
 
Og mit  himmelske pas...     
 
Gående ind bag en ikke lukket dør, måske! var det en standhaftig 
 
soldat, som jegets vogter i dig - der var kommet til dig langvejs 
 
fra? 
 
 
 
 
2.
Nattens sendebud: - JEG ER LYSETS KRAFT; JEG ER ALT I DIN SOM MIN...
 
 
En lang lysende komet trak sig henover nattehimlen, 
 
den var kommet fra et andet himmellegeme, netop til dig, denne ventet 
 
nat... 
 
Du er ventet, som en venten!
 
- der er blevet denne venten i nat,
 
Kun for din skyld!   en venten beredt
 
til at indeholde dig i sin venten  
 
ja  selve denne venten i nat,   
 
er blevet en uudholdelig
 
og smertelig  venten
 
 For venten i sig selv.
 
 
Nok om det... sagde aben og så dig,
 
med sine blide sorgfulde øjne,
 
dybt ind i dit ikke forviste 
 
mørke.
 
Hvem er du da så? Spurgte aben?
 
Jeg er et menneske, nærved en flugt
 
Og nærved en hjemkomst.  
 
Venten var den kommet i nat?
 
Kommet var venten nu  i dig, 
 
- eller var det mere dig? 
 
Skriget  blev til forår
 
Ekkoet  sprængte en  ny himmel
 
Rank  er din rygs  svaj  
 
Bag dig er tiden standset, 
 
foran dig -  
 
ved foden af dine skridt, 
 
dér, - 
 
nærved  kanten  af en fremtid, 
 
står du
 
og kan se  frem  for dig 
 
Dit clairvoyante syn   udspiller sig for dig! - 
 
som værende alt det dér skal ske
 
Ved dit næste skridt...
 
3.
Natten er vågnet
 
og dagen er gået til ro, 
 
mellem stjernernes lys
 
og forladte gader -
 
             går ensomheden fra dør til dør
 
Og banker på...
 
Lukkede døre går op, - 
 
Hvem var det? 
 
BESØRGELSES - TIDEN; - altid uvist
 
og  aldrig beredt kommer den, 
 
som en umiskendelig indskydelse 
 
På tværs af disharmoni
 
Og harmoni. 
 
Jeg kom til din dør
 
                                 du lukkede mig ind
 
I stedet  for at give væk!   
 
gav du dette,  ikke at give, - 
 
og ikke givet, gav du mig alt det 
 
Der allerede var givet... 
 
Modsat er den  der giver som ét tab
 
og dette tab, vil senere blive, - 
 
  din vinding -  
 
Af ikke tab
 
                                 Vinden  skiller dig
 
Forår   flyder ind  i dig
 
                                Elskov  ud af dig
 
Elsket  er  du til
 
                         Knoppen på grenen   i  skud
 
Kysset af solen
 
                               Kommer til dig
 
Flydende i vandets sjæl,            bliver ren til hvid
 
                              Flydende i luftens sjæl,              bliver ren til hvid
 
Flydende i ildens sjæl,                 bliver ren til hvid
 
                              Flydende i jordens sjæl,                bliver ren til hvid
 
Flydende i stjernehimlens sjæl,          bliver ren til hvid
 
                          Flydende i ordenes sjæl,                       bliver ren til hvid
 
Flydende ren til hvid,
 
                                                          Kommer jeg nu  til dig...
 
 
4.
----------------/ Viljen overlever i dig, selv når  du taber
 
------------/Af sted i livet,  er du   den sejrende
 
--------/ Blomsterne er rosa hvide,
 
De flyver hastig i vinden
 
------/ sommetider er her stille, selv om du er mig nær
 
----/ forventer alt
 
Og forventer ikke alt! 
 
--/ Nu er intet lige meget, selv alt det der syntes at være 
 
forgæves, så bærer det allerede en realitet i sig
 
 Det er det hele  nok…
 
 
5.
Måske elskede jeg dig! - for netop ikke skylden,
 
til at skulle elske 
 
dig!  
 
Dit blik  forførte mig
 
                                                                      Natten  ud af dagens lys
 
Drømmer dig  med mig
 
                                                                       Engen er rød af roser
 
Hvide knogler                                                
 
dybt under jorden
 
                                          Mælken  løber stille ud i åen
 
 
                                         Bag gardinerne  ser jeg dig stå nøgen
 
Fremtiden  begynder i dag
 
                                         Klokkens toner  støbt af ilden
 
Leret blevet til hænders  berøring
 
og levn
 
Oven fra
 
og ned                    hvide gæs  lander
 
Dengang fandtes der mere  mellem himmel
 
Og jord!
 
Jeg er til bristepunktet kommet 
 
Og finder...
 
6.
Nærved porten   lyset  bryder igennem regnens søjler     
 
Glasset væltede  - tusinde veje begynder sit indtog
 
Mod nye tider, forvandles du i erindringens støv
 
Angreb
 
og en galskab,  veje i denne verden,   
 
                     prøver at fører dig blind
 
Mælkevejen, stadig dér, du kan aldrig nå den,
 
Den kommer langsomt mod  dig,       når du taber tiden, i dit indre urværk   
 
Og sættes i stå
 
 
 
7.
Mine hændernes følsomhed, glider over din krops lånte bolig,  
 
du er  nu vidnets elsker
 
Og smertens blotter
 
Begyndelsen: (Rubicon) jeg vækkes inde i dig,
 
som tegnets skrift, i  alt det usynlige
 
 
Over dig! - venter en guddom på dig
 
Og under dig! venter den, du 
 
enten vil miste i dig eller den mistede i dig, der vil findes i 
 
dig...
 
Lyset er tændt         i mørkets tone - 
 
Og stjerne himlens dyne           flytter dig dér hen...
 
Gemt inde i ordenes magi,         finder du dit hjem: - 
 
I dit hjems bolig,            er der ingen vægge
 
og tag 
 
Sådan, befinder du dig     også      bedst, når du er hjemme     
 
- (RUBICON) - en hvid væske, 
 
løber i mellem  de ikke skrevne ord,   jeg ikke    kan 
 
finde...       KOM!          Rejser du med?  så rejs med mig nu, - 
 
langt ind i(             +            ) himmelrummets fødende oceaner
 
 
(Dette er dit liv  - jeg digter til dig...)     En vej! ingen ved hvorhen,  er dagen i morgen...
 
Stod du med livet som besat eller frelsende
 
i dragning mod en  ærkeengel -  
 
Eller   som om...  
 
Fandtes du mon, før du kom? 
 
En vej! ingen ved hvorhen, er dagen i morgen...
 
Gående i livets kamuflage   der er ikke ét liv mere at leve,
 
men nu  gælder det   at turde skulle dø dette bort - 
 
For et andet... 
 
Eller   som om...
 
Fandtes du mon, før at livet kom?
 
 
En vej! ingen ved hvorhen, er dagen i morgen...  
 
I nattens time,  går lyset ind i mørkets drøm, 
 
og når natten drømmer med dig,  så fødes du om igen... 
 
Verden er til  - elsket er jeg i dig - 
 
mere og mere    er    dette at miste  
 
elsket    i   savnet 
 
    -        findes  det tabte paradis...     
 
Tilbage  er  din død     når  du fødes   på ny 
 
og  i  min død   da  fødes  du på ny: -   
 
-                      Lige nu! - er vi her begge to, 
 
 elsket i hinandens  savn
 
og tab 
 
 
 -: -  En vej! ingen ved hvorhen, er dagen i morgen...
 
Faldet som liv, er du fortabt!  - da vær vågen i fortabelsens forladthed 
 
faldende af din modgift   der vil redde dig fra livets løgne, --   
 
eller som om
 
komma!   -  ,  Kontrollen er mistet, 
 
/ RUBICON / - Herfra --------: 
 
jeg er ordet, 
 
 i nær kontakt med sjælens usynlige skrift---: -
 
DIGTET, er  i ordets strøm blevet synlig af noget andet!
 
ved ikke mere  hvad  længere er - dig! 
 
kun dig, er dette digt vel nærmest... -´`-
 
                                       Hvis jeg skal sige, Elsk mig?    
 
 så lad det elskende i dig, komme til sin ret -
 
elsk mig    uden at  du ved hvorfor, så ved jeg du elsker mig.            
 
 
 AT SKRIVE DIG? -   nej DIG   er jeg ikke 
 
                 jeg er,   
         
                  og det       ved du!                 
 
Eller  som om...
 
Måske vil vi mødes  senere i livet 
 
når alt er  opgivet
 
og tabt,      på en vej ingen ved hvorhen, 
 
Dér vil vi mødes...  
 
 
8.
Blevet fremkaldt i naturens skød
 
og fine sanser vækket  
op i blomstens støv  alt i denne natur  henfører mig i let elegance 
 
ind i forårets første tegn
 
Salig akuma desda  --- lovpriser dig med hendes kys
 
i gennem ildens  dans 
 
Lidt mere tidligt  er insekternes befrugtning 
 
af sted flyver en anden slags verden   insekternes verden i denne 
 
 
Nøgen ligger du beredt      til at blive en guddom
 
Jeg giver dig bort med         den første natsværmer
 
 
Månens lysskær over træernes grønne vækst
 
                  beroliger min ild
 
og  erektion til morgens første solstråler
 
              giver mig hen til dig   Lyt; -  sanserne inde i dig taler til dig nu
 
                                              Sanserne finder dig på udsatte steder
 
og formidler et skælv fra dybet
 
af den dag du kom
 
 
Lyt; - jeg er inde i dig som dig selv nærmest
 
og det er dig der lige 
 
nu  tyder ordenes visdom
 
og visdommen i ordene er formens skrift der
 
udvælger dig til digtets usynlige afsender   -
 
bestøves af et menneske 
 
du aldrig har mødt
 
og dog mødt           som den første du så             den dag du kom
 
Lyt; -             mærker du ikke at dit blod er vågnet 
 
                                            til at forfører dig bort 
 
til  dig                                       
 
Digtet bliver dig
 
og i digtet                        er du denne prøvelse 
 
som         sorgen over dig         
 
         af          frygt
 
og død
 
 
Lyt; - du er den    lyttende i digtet der lytter tavst til dig selv
 
 som din næste    - 
 
Lyttende seer  den     ind i dig    
 
Mens           musikkens toner bag digtet  opstår...
 
Lyt; - dit hjerte taler til dig                     den taler i billeder
 
og tyder dig  ind i en trance           
 
hvortil  af den dag du kom 
 
og hvorfra til at du igen 
 
skal komme
 
 
Lyt; - (til ordenes rytme finder dig)    
 
 
9.
I
Fastfrosset i tankens strøm 
 
Is og krystal mellem en glød af varme  dit blod:-
 
jeg er vandet  der stiger op i dig
 
som et isbjerg over helvedesilden
 
II
Solaris forblinder dig  med tusindvis af stjerner 
 
en af dem  flytter sig til en udkant 
 
skæret af lys
 
adskiller din tvivl fra alt jordisk herkomst
 
III
Kvinden i rummet står stille over for dig 
 
hun ser på dig med lysende  øjne 
 
bag hende  strømmer lyset ind 
 
hun står rolig og betragter dig 
 
fra hendes verden  af en anden  
 
du henføres hjem til barndommens hus
 
IV
Ved ankomsten  er du ikke mere den du var
 
fra før din rejse  og  fra rejsen  er du nu kommet
 
med Solaris havets bevidsthed 
 
fra denne bevidsthed  ser du alting
 
i dets skær 
 
af ydmyghed
og en frygtløshed  kommet ombord  
 
 Du indtager igen  dette liv...
 
Blevet til kærlighed     jeg forlader dig  aldrig i dig
 
Elsker dig  så jeg må sønderknuser mit spejl i dig 
 
Vil elske dig  for  evigt   helt  til evigheden  forsvinder i dig
 
Det eneste jeg kan sige   er!   
(jeg er Fuldendt i dig)