Kromosom


Lars Mikkes, 2006





Jeg er din smertens gæst



Draget dybt i din sjæl gik sværdet



Sværdet - blev ført af smerten



Smerten blev dit sværd som din frelser



Gå fri af smerten



og bliv til sværdets stød



Bort kommet ind i fremtiden



Det hvide strømmende vand flyder stille bort



Sommer efterår vinter forår mælkevejen… 



Barnets voksende sjæls emulsion bliver synlig i reformation 



Menneskeheden i sin pragt nærved en ny opstandelse



Blåt landskab næsten fuldendt besjælet



Du går ind i dette landskab nøgen



En kvinde tager din hånd



Hun viser dig vej endnu længere derind



I landskabets sjæl blev I til landskabets spejl



Spejlende er Amors ansigts tegn



Ansigtet er bortvendt mod din kommende fremtid



Alt for ofte falder du i livet



Blev du ikke forført af usynlig hånd? 



Samme kvinde ser dig i dit ansigts usynlige spejl



Lyset faldt som hvid sne



Beklædt af dette lys du ser derind



Gående derind forsvinder dit liv



Inde fra dette lys er din stilhed blevet til hvid



Sjælen er dette lys du fandt i sne



Fjernelse af jordisk oprindelser genopstår



Kromosomer er rejsens formidler fra jordiske katapulter sendt ud…



Dine cellers opvågne syn ser



Stedet er i drømmen som din indikation



Levende er du blevet i drømmens dialog 



Blodets tørst efter mere dig



Jeg er din elskede vampyr som frelser



Det du giver tilbage fordobles



Skjulte kræfter med underfundige lyster tærer dig



Hvis er frelseren genfødt som menneskets syndebuk



Englen fandt dig : - et lys



Mellem dette jordiske liv forsvinder dit mørke



Din sjæl - har fundet indpas



Dødens vished 



og dine skjulte kræfter - triumferer



Det du troede var sandheden! :-: er forsvundet…



Forsvundet er du ind i nattens alkymi



Erindringernes afsatte spor blevet til din kemi



Frugten er dens modenheds svar



Denne frugt - blev til tiden som svaret!



I nattens vågne bevidsthed fyldes din kalk



Hvidt landskab! - blevet din barndom



Forfædrene genkalder deres historier inde i dig



Træet lyser ind i mørkets dræn



Behovet - efter kærlighed gør dig rastløs medvirken



Viljen balancerer mellem enten at leve eller dø?



Behovets voksende elskov bevinget i dig



Sluppet ud af et fangenskab indhenter du forsømte drifter



Elskovens erektion ser på dig



Denne engel! - er din elsker som fangen



Elskoven blevet din befrier



og din inkarnation…



Dette digt er blevet dig



Dine øjne læser digtet med din sjæl



Bag dig lyser fortidens skakter



Bag disse ord flyder fremtiden dig af sted



Du er blevet digtet der læser dig frem uden en tid der binder



Rytmen i hjertet blevet tiden



Kommet for tidligt er jeg rejst bort



Ingen ventede mig på dagen



Er jeg ikke rejst! - så kommer jeg



Er jeg ikke kommet! - så rejser jeg



Stenet til blods ligger erindringen



og bløder dig ud



Viljen blev afsporet 



og på vej ned i kløften flyder dit blod 



Smertens sol steg langsomt op med gry



Forlæns fald ind i intetheden



og derfra uendeligt… 



Mon ikke at der er en anden verden der!



Hentet er dette hellige nu - kommet tilbage med dig



Forlod din smerte med skibet på mælkevejen



Skal - skal ikke skal jeg elske?



Løsnet i et andet univers den du betragter 



Med livet som indsats genvandt du din kærlighed



Forventet ankomst til fremtiden i morgen



Fremtiden kommet til dig før lysets tid forsvandt



Fra sorte søer en rosa lotus vokser fra stilhedens stund



Hvordan fandt elskoven din frelser dér?



Sommetider er det mere ikke ordets betydning der gælder her…



Flyvende / henover husenes | langstrakte - rum...



I ét fald mod jorden | --- ned igennem dit hvide kraniets skal 



og ud af hjernens millioner af liv ----- knuste din tanke sit kald 



`|-. Lemlæstet og fortabt ´| --- tager du imod mig



og gentager selv samme historie om



og om igen