Stalingrad


Digital serie





Denne Stalingrad foto serie, har jeg indirekte ønsket at beskrive med stærke og skarpe kontraster i sort og hvid, lys og mørke.

Nogle af billederne har jeg bevidst beskåret i skæve og kaotiske vinkler, for at fremhæve den gru og trøsteløshed der var kendetegnet for denne udmattende krig, om Stalingrad under afslutningen på 2 verdenskrig.

Stalingrad er symbolet for den endelig befrielse og egentlige vendepunkt på 2 verdenskrig.

Jeg har ønsket med denne serie foto at beskrive en slags sjælelig-rejse "en form for Katarsis i ordets egen forstand". Stalingrad serien handler også om min store beundring for Asger Jorns maleri Stalingrad.

Stalingrad ser jeg som en metafor for hvor trøstesløs og galt et spor menneskets brutalitet kan få afløb for, uden form for menneskelighed og samvittighed. Denne krig "Stalingrad" er et spejl for alle krige der har været og stadig endnu sker i såvel store kampe som mindre kampe i verden. "Må Stalingrad en dag genopstå og vise sit tilgivende ansigt som et modsvar til ufred og krig".

Lars Mikkes Tekstuddrag fra Wikipedia

Slaget om Stalingrad var et af vendepunkterne i 2. verdenskrig og bliver af mange regnet for historiens blodigste slag. Kendetegnende for slaget var den brutalitet og mangel på respekt for civile tab, begge sider viste. Slaget regnes for at omfatte den tyske belejring af den sydlige russiske by Stalingrad (Volgograd i dag), slaget inde i byen, og den sovjetiske modoffensiv, der til sidst omsluttede og udslettede den tyske 6. armé, der blev fanget i og omkring byen. Det anslås at der døde mellem 1 og 2 millioner mennesker ved slaget, og aksemagterne mistede omkring en fjerdedel af deres samlede mandskab på østfronten – hvilket de aldrig kom over. For russerne, der mistede godt en million soldater og civile, markerede sejren ved Stalingrad starten på befrielsen af Sovjetunionen, der førte til den endelige sejr over Nazityskland i 1945.

Lidt tekst om Stalingrad :

Asger Jorn: Stalingrad, le non-lieu ou le fou rire du courage. (Stalingrad, Stedet som ikke er, eller Modets gale latter). 1957-60, 1967, 1972.

Olie på lærred, 296 x 492 cm.

Jorn ville nok have frabedt sig at blive indlemmet i en "national kanon". Men hans billede, "Stalingrad, Stedet som ikke er, eller Modets gale latter", som den fulde titel lyder, har nu fået denne placering.

Billedet blev påbegyndt i en svær periode i hans liv, da han efter det lange ophold på tuberkulosesanatoriet i Silkeborg søgte at etablere sig i en europæisk sammenhæng. I den lille italienske by Albisola nær Genova havde han fået "atelier" i den øverste etage af en saneringsejendom. Det manglede delvist taget og havde tomme vinduesåbninger. Det var heller ikke stort nok til, at han kunne komme på afstand af billedet. Alligevel lykkedes det at færdiggøre det så langt, at det fik en titel - "Le fou rire", det franske udtryk for en krampelatter - og blev sendt til Bruxelles, hvor en samler af nutidskunst havde erklæret, at han gerne ville erhverve et større billede af Jorn. Det var dog ikke hvad han havde tænkt sig, og i stedet blev det placeret hos restaurantejeren og kunstsamleren Albert Niels, hvor Jorn kunne arbejde videre på det. Her så den legendariske museumsleder Willem Sandberg fra Stedelijk Museum i Amsterdam det og fik det med på verdensudstillingen i Seattle i 1961. Ved den lejlighed fik billedet titlen "Stalingrad".

Jorn fortalte selv, at det var hans italienske ven Umberto Gambettas beretning om sin oplevelse af rædslerne i slaget, der standsede Hitlers fremrykning i Rusland og blev et vendepunkt i den 2. verdenskrig, der fik ham til at male billedet og give det sin titel. Men billedet udtrykker også Jorns personlige oplevelser og kamp for eksistensen, og han kaldte det et billede, han kunne male på hele sit liv. Midt i 1960'erne købte han det derfor tilbage, og skænkede det i 1966 til museet. Det blev først udstillet i Paris og på Cuba, før det i 1968 kom til Silkeborg og fik plads i den gamle skolebygnings tegnesal. Her malede Jorn sidste gang på det i december 1972. Ved projekteringen af det nye museum fik det sin nuværende centrale plads i bygningen.

Billedet er usædvanligt i Jorns livsværk, både ved sit format, og måske især ved sin lange tilblivelseshistorie. Det forandrer sig bestandig under skiftende belysninger dagen og året igennem. Det rummer mange forskellige lag, ikke blot af farve. Hvad der ved første blik kan synes at være et billede uden genkendeligt motiv viser sig, som tiden går, når man står foran det, at indeholde en strøm af stadig nye følelser og oplevelser. Ingen tolkninger kan udtømme det eller fuldt udtrykke de mange sider af tilværelsen, som Jorn gennem årene føjede ind i det, når han slettede og tilføjede nye strøg på lærredet.

Troels Andersen


Stalingrad


Digital serie





Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad Stalingrad

Stalingrad - Digital serie